Min baggrund

 

Jordemoder, akupunktør, psykoterapeut, master hypnotisør og NLP master practitioner

Anne Juul Wallin

Min baggrund, jordemoder, akupunktør, psykoterapeut, hypnotisør, Anne Juul Wallin

“ Jeg bruger al min viden, kundskab og erfaring til at hjælper dig med at genfinde dit gode helbred og få din livsglæde tilbage”

Min baggrund

Min egen personlige rejse mod et bedre liv og have det psykisk godt, startede for mere end 30 år siden, da jeg fik mit første barn. 

Min baggrund personligt

Jeg bor i et 60’er rækkehus med min mand. Jeg har 2 voksne børn, en datter og en søn, som begge er flyttet hjemmefra.

Jeg elsker mit dyrebare liv, frihed, se film og serier, lave ting med min mand og børn, dele oplevelser med mine venner, rejse, male malerier og drikke champagne – når lejligheden byder sig…

Og jeg er dybt taknemmelig for, at jeg har et godt helbred både fysisk og psykisk, samt at jeg er i stand til at gøre noget hjælpe andre til at opnå det samme.

Min baggrund uddannelsesmæssigt

Mødet med jordemoderfaget, da jeg selv var gravid første gang, blev en øjenåbner for mig. Det job følte jeg mig kaldet til. Man kan vist sige at jordemoderjobbet er blevet min rygrad og min passion, hvorfra alle de andre uddannelser er udsprunget. Måske i virkeligheden i ønsket om at hjælpe andre til at have et godt liv og takle det som livet byder dem. Og i det sammenhæng at have nok redskaber i min værktøjskasse.

Min baggrund er derfor bred og velunderbygget i kraft af alle mine uddannelser;

  • Autoriseret Jordemoder, 2001
  • RAB-godkendt Akupunktør, 2008, overbygget med Master Tungs akupunktur i 2014
  • Hypnotisør & hypnoterapeut, 2010
  • Master hypnotisør, 2013
  • NLP terapeut practitioner, 2013
  • NLP master practitioner, 2013
  • Autoriseret Psykoterapeut fra Dansk NLP Institut, 2017 (uddannelsen er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening)
  • NLP supervisor, 2017
  • Endvidere er jeg uddannet i kollegial supervision.

Ved siden af min praksis (jeg er selvstændig i egen klinik) har jeg tidligere været tilknyttet som frivillig rådgiver i Psykiatrifonden.

Jeg fornyer endvidere løbende min viden inden for mine fag, og holder mig fagligt opdateret gennem kurser og faglitteratur, og har blandt andet gennemgået kursus og er blevet certificeret i:

  • Arbejds- og idrætsskader
  • Smertebehandling
  • Fertilitetsbehandling
  • Graviditet og fødselsakupunktur
  • Allergi og astma
  • Hovedpine og migræne
  • Øreakupunktur for afhængighed og psykiskelidelser
  • Depression
  • Stress
  • Cupping – herunder kosmetisk- og bindevævscupping
  • Tapening af fysiologiske problemer med kinesiologi tape

Min tilgang og filosofi

Min erfaring har jeg givet et grundigt indblik i, hvordan forskellig problematikker behandles mest effektivt. Jeg har efterhånden en stor succes med at finde lige den behandling, som hjælper.

Min styrke

Min styrke, som behandler, er en anselig erfaring med den vestlige medicin gennem mange års arbejde i hospitalregi, som jordemoder, blandet med den alternative medicins tilgang til sygdom og behandling.

Denne erfaring har jeg givet et grundigt indblik i, hvordan forskellig problematikker behandles i den vestlige medicin og dannet grundlaget for at søge nye veje. I gennem den alternative medicin har jeg fundet mange forskellige måder at hjælpe den enkelte på samtidig med, at jeg stadig har et øje for, at nogen problematikker hører hjemme i hospital/læge regi. Dette danner en solid base som min baggrund for at finde nye veje at gå.

Min filosofi

Som behandler går jeg højt op i, at mine klienter får en god behandlingen i en tryg og afslappende atmosfære, samt at de føler sig set og hørt.

Jeg arbejder ud fra den filosofi, at krop og sind er et. Hvis du har et fysisk problem, så påvirker det din psyke og omvendt. Derfor skal man nogle gange behandle både det fysiske og det psykiske problem, før der sker en bedring. 

Min baggrund for mine psykoterapeutiske behandlinger er NLP. Det uddybes yderligere under behandlingen Psykoterapi. 

Jeg er medlem af:

  • Danske Terapeuter (min akupunktør brancheorganisation)
  • National Guild of Hypnosis (NGH), Inc.
  • NGH-Danmark (brancheorganisationen for hypnotisører & hypnoterapeuter)

RAB behandler

Min akupunktør uddannelse er en fuld akupunktør uddannelse. Jeg er godkendt som RAB-behandler. Titlen omfatter en række uddannelsesmæssige og faglige krav til behandleren. Den er udarbejdet og godkendt af Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Titlen er givet i kraft af min akupunktør uddannelse. 

RAB din garanti for sikre behandling

Du bør altid vælge en behandler, som er fuldt uddannet akupunktør. Så du sikre dig, at du får den bedste behandling og undgår risiko for fejlbehandling.

Der sker desværre fejlbehandlinger. Disse har rod i den triste kendsgerning, at mange sælger akupunktur uden en uddannelse, men udelukkende på baggrund af korte kurser. Det er det vilde vesten, total ureguleret, med stor usikkerhed for jer som brugere. Uden den kontrol og den sikkerhed for brugeren, det giver at behandleren er fuldt uddannet og RAB-godkendt i sin brancheorganisation.

En godkendelse som kræver at behandleren løbende opdaterer sin uddannelse og har en akupunktør uddannelse på minimum 3 1/2 år.

Undersøg derfor selv din behandlers uddannelse og registrering.

RAB-godkendelsen er nødvendig, hvis du skal have tilskud til behandlingen fra en sygeforsikring.

Kontakt og beliggenhed

Aku-kur
Borrelyngen 8
2770 Kastrup

Der er fri parkering på fællesvejen.

For tidsbestilling, afbud eller spørgsmål vedrørende en behandling send en SMS på mobil: 

+45 51 92 04 12  

(Du kan også forsøge at ringe, men jeg er ofte svær at få fat på, så sms er bedst. Hvis du ringer og ikke træffer mig, så læg en besked, så ringer jeg tilbage hurtigst muligt.) 

Aku-kur beliggenhed